Lige nu er det faktisk muligt at se bunden af mine tre vasketøjskurve - dem alle tre. Det er jo nærmest et mirakel, men egentligt ikke synderligt interessant. Og hvordan det lige matcher jul har jeg ikke helt luret, men faktsik er det sådan at når vejret er vinteragtigt hober vasketøjet sig mindre op, nok fordi haven får mindre opmærksomhed. Og det er stadig ikke særligt interessant.
Julepynt - tjahh - jeg er ikke startet endnu og ungerne plejer at lege med det til en grad hvor det ikke overlever fra jul til jul, men det er jo børnenes fest, og ja så var der lige den dag i sommers hvor de tog alt julestads ud af skabet og spredte det i hele underetagen og jeg blev møjsur, men egentligt var dte meget sødt og de nød det.
Juleslik er jeg derimod helt passioneret omkring. Voksenjuleslik. Oftest i varianter med marcipan som basis med spiritus af den ene eller anden slags, krydderier og overtrukket med chokolade. Og jeg er ikke startet endnu i år, men der er jo længe til jul. Jeg har da heller ikke købt alle julegaverne endnu, for det er meget længe til jul, i hvert fald indtil dagen før, så er der ligepludseligt ikke længe til mere, nå men jeg har jo også købt de første par gaver, så heltskidt er det ikke.
Granatæblesirup i marcipan er en af mine favoritter. Lidt på højde med citronlikør, revet citronskal og kokos i marcipan. Og så den gamle klassiker med kirsebær i rom i marcipan. Kirsebærrene skal helst have ligget i rom i årevis, men sidste løb jeg tør for "gamle" kirsebær, så i år bliver det med denne sommers høst.
Nå men måske skulle jeg bare tage nogle billeder, når jeg lige får sat fut i juleslikken, så derfor kommer der noget efterårsslik i stedet og det er så tilgengæld børnevenligt og sundt.
Æbleskiver og pæreskiver
Krukken var fyldt for ikke så længe siden, men periodevis forsinder der mange æbler. Børnene tror faktisk at det er slik - eller i hvert fald spiser de bjergevis, når de selv får fingre i krukken.
Æbler og pærer skæres i tindetynde skiver og lægges på bagepapir i et lag. Bagepladen placeres i ovnen med varmluft ca. 75 i en to til fire timer. Der skal være en sprække åben til ovnen for, at fugten kan komme ud. Hvis man kommer til at starte på et tidspunkt, hvor det bliver nødvendigt at sluke ovnen eller bruge den til noget andet undervejs, så kan man bare dele tørringen op i flere omgange.
Jeg har lyst til at tagge Sifka til denne leg fordi jeg nyder hendes indlæg og fordi hun var den som fik mig grebet af bloglæsning.
Jeg har lyst til at tagge Sif fordi hun er modig og sej og fordi hun har talent.Og så har jeg lyst til at tagge Signe, fordi hun kan noget med mad med holdning.
Og jeg vil gerne give dem juleudfordringen Surt - Sødt - Salt. Og så måske fordi de tre S'er passer til de tre S'er... Og jeg håber de vil lege med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar