Farvel børnehave og nemme Ben10-muffins

Mit lillebitte menneske er vokset. Og han er startet i miniSFO. Han synes selv, det er skole. Han er stor. Han vil ikke længere kaldes lilleHans eller Hansebarnet. Han vil kaldes storeHans eller Hansemand. Morfar  plejer at blive kaldt for storeHans, så der er lidt udfordring i at kalde Hansemanden for storeHans. Hans mente dog at det kunne løses ved at kalde morfar for gammelHans. det brød morfar sig mindre om.

Hansemanden er skøn og jeg elsker ham, og jeg elsker alle de små underfundigheder. De små væsner tænker så mange ting. Det ville være skønt at kunne se lige derind, hvor tankerne skabes. Vi får jo kun et lille udpluk.

Hansemanden fik kage med i Børnehuset til farvel. Jeg havde i den grad brug for en speedy løsning for selvfølgeligt stoppede han i Børnehuset samme uge som han havde fødselsdag og holdt fødselsdag af flere omgange (for sine bedstevenner, for Børnehusets storegruppe (billeder kommer senere) og for sin familie) og alt dette var ugen inden vi tog på ferie sydpå (exotiske lalandia - forsøg på slet skjult ironi).  

Jeg havde muffins i fryseren - hurrah for det. Det burde alle kageprinsesser have til en snæver vending. Jeg havde en rest af sort glasur fra fødselsdagen om mandagen (også hurrah for det). Og jeg havde både grå og grøn fondant i restekassen og rød/lyserød (ligeså meget hurrah for det).

Det tog kun tre kvarter med det hele og måske kunne glasuren have ligget pænere, men børn er så taknemmelige, når bare de har besluttet sig til hvad det ligner. Og Hansemanden var glad. Og Anebarnet var glad for der var også nogen til piger. Og jeg blev glad fordi ungerne blev glade.

Noget af det som også har taget min tid i en periode på det sidste kan faktisk ses på billedet, hvor ungerne er med. Jeg har syet børnetøj. Det er sjovt. Og det er så tilfredsstillende, når ungerne også elsker det bagefter. Og det er derfor de har det på - ikke fordi jeg har givet dem det på. Og det er dejligt. Hanses bukser er med et verdenskort påtrykt. Han vælger dem selv, når de kommer fra vask og det gør mig glad. Anes jakke er med babuskaer. Jeg havde måske troet, at den skulle være den pæne sommerjakke, men jeg kan da ikke tage den af hende, når hun selv har valgt den, så nu er den bare Anes jakke, som hun gerne leger på legepladsen med - og det er en meget bedre løsning end min.

I øvrigt er jeg stadig forårsglad og lidt forelsket i verden i al almindelighed.