torsdag den 17. februar 2011

Romantik til Jylland

Manden arbejder stadig i Jylland. Han har ca 380 km på arbejde. Men derfor kan man jo godt give kage til sine kolleger. Og valentinsdag er jo en glimrende anledning til at lave noget lyserødt med hjerter.

Og lyserøde kager står fint til lyserøde blomster. Og blomsten er min yndlingsblomst - nelliken. Og jeg har fået dem på alle hjerternes dag. Den eneste dag på året, hvor man bør have dårlig samvittighed, hvis man ikke forkæler sin kæreste. Jeg vil i den sammenhæng gerne fortælle, at jeg en gang gav manden et strygebrædt i valentinsdagsgave - jaja pænt pakket ind selvfølgeligt og jeg tror han blev glad for det.
Kagen er ganske voldsomt stor faktisk, men den ser lille ud ved siden af mine blomster. Det er vel et kompliment til manden.

Kagen er det eneste oplagte valg til en valentinskage: Det er en red velvet cake - rød fløjlskage eller nærmere en Nabokrig i Texas. Kært barn... Den er mørkerød, hvilket nok skyldes mit valg af kakao. Jeg burde nok finde en mere autentisk kakao, som skifter farve ved syrebehandling. Kagen er fyldt med cream cheese frosting, som er nydeligt udenlandsk for friskostglasur eller flødeostcreme.
Kagen er bagt i Wiltons hjertefyldsform og det var nemt. Jeg stod godt nok lidt og kiggede på de to halvdele, mens jeg overvejde hvordan jeg skule få dem til at blive lagt sammen uden snask, men så lempede jeg dem begge op til næsten lodret og så vupti og svup og så sad de sammen.
Manden har lovet billeder af kagen, når den er skåret til, så man kan se det fine indvendige hjerte - og jeg er lidt spændt - men indtil videre lader de vente på sig. Og jeg vil gerne dele mit indre hjerte, når det dukker op. Jeg er faktisk lidt spændt på billederne.

Feedbacken fra mandens kvindearbejdsplads er i øvrigt, at de var vilde med kagen - de synes den var smuk og at den smagte dejligt. Og det er jo præcis derfor det er sjovt at lave kage til andre. Så nu vil den anden filial, så også have kage. Det er da godt han kun er tilknyttet to arbejdssteder.

11 kommentarer:

Grith sagde ...

FLOT kage og meget flotte blomster,og den der hjertefylds form ser meget spændende ud, selv om jeg slet ikke kan gennemskue hvordan det virker.

Jeg er lidt misundelig for at du har en anden filial der nu også vil have kage. Jeg higer efter en chance for at lave en kage.

Knus Grith

Grith sagde ...

Åh, nu er det lige gået op for mig!

Knus

Piskeriset sagde ...

Fedt! Og dejligt at formen artede sig - har studeret den lidt i en butik og overvejet, hvordan den ville være at lege med :-)

Sådan en pangrød kage har jeg også drømt om at lave i... well, alt for lang tid, men nu har jeg da sat dato for, hvornår jeg gør det ;-)

Godte sagde ...

Årh, hvor er den fin! Og høj!!
Jeg glæder mig også til billeder af det invendige hjerte. Jeg kan ret godt lide indvendige hjerter ;-)

Og der kunne fandme godt have været en masse bandeord i det blogindlæg!
Krafthelvede da også!

:-D))

Kager skal der til sagde ...

Hvor er den bare fin - Glæder mig til at se det invendige hjerte !

Hyggehygge
Marianne

Signe sagde ...

Kære Grith
Tak - jeg er nu også fint tilfreds selv både med kage og med blomster. Mit eget arbejde vil også gerne have kage, så jeg klager ikke over manglende ønsker - bare lidt over manglende tid.
Og formen er faktisk ret så fin og rimeligt nem at gennemskue, når man faktisk står med det i hånden.
Knus til dig

Signe sagde ...

Kære Piske
Du har brug for sådan en form, det er helt sikkert. Det har enhver kagebagende kvinde.
Red velvet er vel så meget en kærlighedskage at det må være anledningen.
Knus til dig

Signe sagde ...

Kære Godte
Indvendige hjerter er væsentlige.
Og tak for smukke ord.
Jeg er altså en pæn pige...
Knus til dig

Signe sagde ...

Kære Marianne
Tak - og NU har jeg lige fået et billede pr sms, så skal jeg lige gætte hvordan jeg får det ud af min nye telefon, så kommer det fluks. Det er faktisk fint også selvom det er med krummer fra overskæringen.
Knus til dig

Stine sagde ...

Den kage er super flot og romantisk. Jeg overvejer faktisk den form - mon jeg burde kaste mig ud i det??

Hilsen Stine

Signe sagde ...

Kære Stine
Tusinde tak.
Den er rimeligt nem og giver flot resultat, så jeg vil gerne anbefale køb.
Knus
Signe