tirsdag den 8. november 2011

Levende

Bare en ganske lille update om hvordan livet går. Egentligt ikke noget om kage - for jeg fortæller ikke nogen at jeg er ved at forberede en lille kage til på fredag. Jeg har faktisk lavet en lille smule kage på det sidste. Det fortæller jeg heller ikke nogen - i hvert fald ikke højt. Men jeg har hygget mig med det. Jeg har hygget både alene med kage og sammen med dejlige kagedåser. Jeg har snakket lidt med mig selv om mine forventninger til hvordan en rigtig kage skal se ud og jeg er blevet enig med mig selv om at kage ikke behøver være pyntet og fin - den kan sagtens bare være sjov eller god. Men altså jeg var sgu alligevel stolt over at vinde SFOens kagekonkurrence i sommers. Og børnene var stolte og det fylder mest i hjertet. Når jeg lige får taget mig sammen, så har jeg faktisk igen lyst til at vise billeder af mine kager.

Nå men det jeg ville skrive om var at verden begynder at samle sig lidt. I næsten 2 år har vi haft et familiependlerliv. Manden drog tidligt tidligt tirsdag morgen vestpå for først at komme hjem fredag efter de små mennesker sengetid eller lørdag til aftensmad. På sin led har det været OK, for det har jo været med et formål. Jeg har savnet hverdag og savnet at sidde i hver sin sofa og ikke snakke med nogen som ikke snakkede med mig på en rar og omsorgsfuld måde. Og jo det har været hårdt at stå for alting selv. At være enlig mor med karrierejob, to småfolk og en kreaside som kræver opmærksomhed. Måltidskasser fra Årstiderne har helt klart bragt overskud ind i min hverdag de sidste måneder - for jeg slipper for at handle ind.

Men det som jeg egentligt havde på hjerte at nu er der lys for enden af hverdagstrommerummen. For manden blev udnævnt til Apoteker og vi skal "bare lige" (sælge hus og den slags) og så står der familiesammenføring på programmet. Måske skal vi også bestå en eller anden form for indfødsretsprøve.

TAK for søde ord og kommentarer og læsninger, mens jeg har holdt "ferie". Jeg er beæret.

16 kommentarer:

Heidi sagde ...

Håber 'bare lige' går hurtigt :o)

Sine K-J sagde ...

Kære Signe
Dejligt at se dig her i blogland igen. Nu siger du sælge hus og sådan, jeg har ikke helt fanget til trods for FB updates hvor din mand bliver apoteker henne. Det betyder forhåbentlig ikke at DU så skal til at pendle megalangt i stedet. Glæder mig til at se kager igen.
Knus

Signe sagde ...

Kære Heidi
Jeg er sikker på at "bare lige" kommer til at føles både hektisk, alt for hurtigt og ikke helt hurtigt nok, men det var en kæmpe lettelse at få beskeden om at han fik apotek, for nu er målet lige foran næsen.
Knus

Signe sagde ...

Kære Sine
Tak - jeg har smuglæst lidt i en kort periode. Efter ellers at være gået helt død på bloglæsning, som nærmest var blevet en pligt. Lars har fået apotek i Mariager og Hadsund, så jeg skal flytte så langt væk at det ikke længere kan lade sig gøre at pendle til mit nuværende job. Nogle gange er det nok også sundt nok at skifte job og få ny inspiration. Og der har jeg været længe, men med de forhold vi har haft på hjemmefronten har det bare ikke været muligt. Vi regner med at jeg starter på apoteket til at starte med og indfører nogle af de ting jeg har særlige faglige kundskaber med - fx fødevaregodkendelser. På sigt skal jeg så finde noget andet og da jeg ikke gider at bruge mit liv på at pendle og vi for øvrigt har mulighed for at vente på det rigtige, så må det blive lidt i retning af kommer tid kommer løsninger.
Og når teltpælene bliver hevet op, så vil jeg da meget gerne være med i jysk krealiv.
Knus

Tanker skal der til sagde ...

Har savnet dine kager, du er så god til at få det ind i en kage pyntning som jeg bare ikke kan.

Håber du vil dele billeder igen !

Hyggehygge
Marianne

Edith (No Ordinary Cake) sagde ...

Dejligt med lidt liv igen. Håber der kommer mere af det snart.

Signe sagde ...

Kære Marianne
Jeg vil gerne dele billeder. Bla. fordi jeg meget gerne vil den konstruktive feedback som blogland rummer.
Din kommentar betyder meget for mig fordi jeg synes dine kager er så fine og det er netop derfor jeg bliver ved med at plage dig om at ses til kagehygge - fordi vi gør tingene så forskelligt og jeg stadig synes dine kager er smukke.
Knus

Signe sagde ...

Kære Edith
Jeg lover at gøre mit bedste ;-)
Og lige nu er jeg gået i gang med en receptionskage som lidt ligner en brylluskage. Hvis det lykkes får jeg "behov" for at dele.
Knus

iphone reparation sagde ...

Tror også jeg vil prøve sådan nogen Måltidskasser fra Årstiderne.......Tak for tippet :)


Hilsen

Bent
http://iphonereparationer.dk/

Misbah sagde ...

Hej Signe, velkommen tilbage fra "ferie" Selv om det lig bliver hektisk så tillykkemed din mands Apotek og jeres ny liv.
kh Misbah

Kager skal der til sagde ...

Hihihi ja, det kunne også være rigtig hyggeligt hvis det kunne lykkes !

Signe sagde ...

Kære Bent
De er i hvert fald i en kilde til overskud og nydelse i min hverdag.
Knus til dig

Signe sagde ...

Kære Misbah
Tusinde tak.
Jeg håber vi ses en dag i det nye år.
Signe

Signe sagde ...

Kære Marianne
Jeg krydser fingre for at det sker.
Signe

Susanne sagde ...

Kære Signe - jeg er jo en af de heldige kagedåser, som trods ferielukning på bloggen stadig har kunne følge dig med stor fornøjelse. Jeg er glad for at Lars har fået apotek, jeg er glad for at I bliver familiesammenført og at I alle 4 får en hverdag sammen, at I får et hverdagsægteskab og alt det - Men jeg kommer til at savne dig RIGTIG meget, jeg synes der er laaaannngt til Mariager, jep jeg ved at der er opfundet div. elektroniske hjælpemidler OG at DSB kører helt til Jylland, men hold nu op, hvor JEG kommer til at savne min hverdag med dig....
Knus

Signe sagde ...

Kære Susanne
Jeg håber du ved det er gengældt. Jeg kommer til at savne dig. Men jeg er sikker på at nogle km ikke ændre det grundlæggende. For du er flyttet ind i mit hjerte.
Knus