Jeg har fået en blogudfordring af Godte (NB hun har god kagehumor) og det er da en kærkommen lejlighed til at pladre om mig selv.
4 madprogrammer, som jeg ser af og til:
AnneMad - helt klart min favorit på TV og hendes bøger er dejlige
Spise med Price
Nak & Æd
(og det er næsten 4 - og jeg kan ikke døje Blomsterberg)
Og jeg prøver nu altså også på at begrænse det der fjernsyn lidt, så jeg kan koncentrere mig om mine virkelige interesser (vasketøj, madpakker, godnathistorier (som jeg nu holder ganske meget af) og alt det andet jeg gerne vil, bør og skal)
4 ting, jeg har spist i dag:
Kippers med kapers (nok især fordi det lyder godt, men på den anden side, så smager det faktisk godt)
Bladselleri
Müsli med jordbær og blåbær
Mandarin eller måske var det en clementin
4 ting, jeg ønsker mig:
Viden
Bøger
At være vigtig og elsket
Glæde
At se mine børn være glade
At kunne hækle
At kunne spille bridge
Et bindingsværkshus
Masser af plads også til hobby
Verdensfred
Meget mere
At være bedre til at tælle
(ikke prioriteret rækkefølge)
4 smage, jeg længes efter:
Sushi med tun (jævnligt)
Gule hindbær
Saltvand (fordi det så nok er badevejr)
4 smage, jeg afskyr:
Lasagne eller LisAnni som mine unger kalder det (absolut prioriteret rækkefølge)
Cola, kaffe, øl
Porre - og det er egentligt ikke smagen, men konsistensen
Ydmygelse, men det er vel ikke en rigtig smag
Jeg giver udfordringen videre til:
Tjahh - det ved jeg ikke lige, for jeg har vist syltet denne udfordring temmeligt længe, men hvis nogen har lyst, så må de hjertens gerne tagge sig selv.
tirsdag den 7. december 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Hihihihi
Sådan har mine unger også kaldt det... Og Min datter har det på sammen måde med porre...
Hyggehygge
Marianne
Så spiser jeg bare din ration porrer :-D
PS: Husk at sende ønskesedlen til julemanden ;-)
Kære Marianne
Det er sjovt med de fejlopfattede ord - jeg elsker deres børneord. Lidt ligesom "Tornerose var en vagabond".
Jeg tror der er mange lidelsefæller på porrer faktis - det er sådan lidt en enten eller grøntsag.
Knus
Signe
Kære Godte.
Det ville være dejligt - kan du ikke tage med mig til selskaber rundt omkring, så kan vi deles lidt, så det ikke er pinligt.
Vil du have noget med, når jeg sender "bestillingslisten" til julemanden?
Knus
Jo for sulan da - men så skal du spise "min" selleri! Deal?
Hmm..bare et par hundrede tusinde til uddannelsen :-D
*Beskeden*
Kære Godte
Jeg tror vi ville være et godt par. Selleri kan være guf - jeg er dog ikke til selleribøf.
Jeg sender dit ønske med til julemanden. Han plejer at være gavmild.
Knus
Send en kommentar