tirsdag den 7. december 2010

Julekonfekt - mest for voksne

Jeg har lavet konfekt. Det er i den grad en tradition. Det hører julen til. Hvert år. Ellers er det ligesom ikke rigtigt jul. Nogle år er det først lige før jul. I år var det faktisk allerede den første weekend i advent. Og jeg har givet en del væk i værtindegaver, fødselsdagsgaver og andre vigtige gaver, så måske holder det ikke rigtigt indtil jul, men så er der jo en undskyldning for at lege mere.
Det er en fast tradition at stykkerne pyntes, så indholdet kan kendes på pynten. Det gik så lidt galt for mig i år, for jeg fik hjælp til at vælge den rigtige pynt af min lille prinsesse og hendes systematik er ikke helt magen til min - måske kunne jeg lære noget.

Svensk marcipan (mandelmasse) er i øvrigt føjbadr og bør ikke bruges til konfekt. Så det røg i småkager. Mere om det senere - måske.

Jeg blander konfekt lidt på gefüll. Der skal nok smagsgiver i til at det smager, men ikke mere end at det kan kugles. Jeg blander dagen før jeg triller til kugler, så er de nemmere at trille.

Granatæblesirup i marcipan og helst med hvid chokolade. Den syrlige smag går godt til marcipanens søde fede smag. Og det er syndigt godt
Gammeldansk i marcipan: Det startede lidt som en joke, men det smager bare lidt for godt til egentligt at være en joke.
Lakridsekstrakt i marcipan: der skal meget lakrids til, men så er det også dejligt.
Ingefær i marcipan: Jeg bruger en blanding af frisk og syltet ingefær. Der skal også helst meget i for ingefær smager godt.
Abrikoser i Cointreau: de skal ligge i blød længe (1 uge eller længere) og hakkes fint og blandes med ikke alt for meget marcipan.
Anis-fennikel-Ouzo: hele frø knuses grundigt i morter og æltes ind i marcipan sammen med ouzo.
Citron-kokos: revet citronskal, kokos, marcipan og limoncella (citronlikør) i hvid chokolade pyntes med revet citronskal.
Kirsebær i rom (og der skal de have ligget i et halt år sammen med noget sukker. Man kan putte kokos med ned i marcipan. Det giver en anden smag som også smager godt. Men romkirsebær i marcipan er sletslet ikke skidt. Det er faktisk bare godt.
Rosiner i rom og rundt i marcipan er vel bare en helt almindelig klassiker.
Figner i cognac: friske figner som har ligget i cognac i et års tid (hakket) og marcipan i mørk chokolade.

Tip - hvis det klistrer så put mere marcipan i - lade være med at putte flormelis i, det bliver det bare pivsødt af og det får det ikke til at smage godt.

Og helt generelt så er konfekt med spiritus godt. Til voksne.

6 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Gammel Dansk? Hehe, det var en interessant kombination. Hvis det ikke var fordi, at jeg ikke rørte det stads overhovedet, så kunne jeg finde på at gøre dig kunsten efter.

Anis-fennikel-ouzo lyder nu også ret kæk - blev den meget tydelig i smagen?

Godte sagde ...

Granatæblesirup? Jeg har stadig lidt tilbage, hvis det ikke er for gammelt.. Tror da jeg må prøve det i marcipanen så :-)
Tak for tip!

Kager skal der til sagde ...

Ummm det lyder altså godt og spændene !

Hyggehygge
Marianne

Signe sagde ...

Kære Piske
Jeg er nu altså ikke til gammel dansk, men i marcipan er det anderledes.
Anis-Fennikel-ouzo er tydelig, men man skal være lidt rundhåndet med krydderierne og de skal stødes inden de bruges ikke nogle som er stødt og fra en pose. Og der skal en pæn slat ouzo til, raki og pastis er lige så fint. Mørk chokolade matcher bedst. Men ja det er en fast variant i mit julesortiment og det er tydelige nok til at man ikke er i tvivl om hvilken en man har hapset.
Knus

Signe sagde ...

Kære Godte
Prøv det - du bliver forfalden. Og hvis du ikke har mere så er det vupti ned til den nærmeste etniske grønthandler og når du alligevel er der så køb noget dadelsirup og dryp lidt i frikadeller eller noget andet - det er granatæblesirup også eminent i.
Her oppe i den nordlige udørk er der ingen perlegrønthandlere - øv.
Knus

Signe sagde ...

Kære Marianne
Det er godt - og syndigt lækkert. Og ødelægger standhaftighed.
Knus