Småkagedag

De sidste mange mange år har det været fast tradition, at der holdes julehyggedag hjemme hos os for de venner som lige kan den dag der er hyggedag. I begyndelsen var konceptet voksenkonfekt med spiritus. Så kom der børn og alt for mange børn til at det var godt at hygge en hel eftermiddag med ting børn absolut skulle holdes fra. Så forsøgte vi et år med konfekt uden spiritus, men det holder altså ikke. Og sådan endte vi på småkager. For de kan laves med børn og de kan forberedes i forvejen. Alle medbringer en dej eller to - næsten efter eget valg - for det er praktisk at koordinere. Og bagefter deles småkagerne. Dette er hyggedagens produktion og for at sætte proportioner på skal det måske siges at bordet er 100 cm bredt.

Hvert år diskuterer vi to småkager. Vanillekransen og specien. Der er delte meninger om hvordan en vanillekrans skal se ud og jeg vil ikke gengive den anden sides argumenter for jeg forstår dem ikke, men altså en vanillekrans er da sådan en som kommer gennem en kødhakkers stjerneskive og bagefter foldes til en ring.

Den anden diskussion er hvorvidt specien er en julesmåkage. Og for mig er specien ikke bare en julesmåkage, men selv julesmåkagen. Og det er jeg af en eller anden grund den eneste som synes. Og alligevel så bliver specierne næsten spist under bagningen - både af børn og af voksne. Og jeg synes det er skønt - for så har jeg jo ret i at det er den bedste julesmåkage.

Alt i alt kan konceptet klart anbefales. Det er hyggeligt. Det giver hyggesnak for den feminine side. Ungerne synes det er hyggeligt. Mændene drikker øl, mens de holder øje med ovnen. Det giver masser af forskellige småkager på en nem måde og så er den del af juleræset slut. Og det vigtigste er at det bare er så hyggeligt.