fredag den 18. februar 2011

Det indre hjerte

Så kom der billede af kagens indre fra mandens mobiltelefon. Og det er lidt sjovt bl.a. fordi manden i julegave forærede mig det fineste lillebitte kamera, som tager knivskarpe og meget avancerede billeder. Men det her billede er godt nok ringe, men man kan jo dårligt skære en kage ud inden man forærer den væk - heller ikke selvom det ville være bedst af hensyn til billedekvaliteten.
Kagen er red velvet (og den er meget mørk rød, men ikke rigtigt brunlig, som billedet antyder). Hjertet er creme cheese frosting. Og jeg synes hjertet er superflot inden i kagen. Det er afgjort ikke den sidste gang jeg bruger den form, hvilket også ville være åndsvagt for jeg har jo betalt for den, men... altså alligevel jeg synes den fungerer rigtigt godt.

torsdag den 17. februar 2011

Romantik til Jylland

Manden arbejder stadig i Jylland. Han har ca 380 km på arbejde. Men derfor kan man jo godt give kage til sine kolleger. Og valentinsdag er jo en glimrende anledning til at lave noget lyserødt med hjerter.

Og lyserøde kager står fint til lyserøde blomster. Og blomsten er min yndlingsblomst - nelliken. Og jeg har fået dem på alle hjerternes dag. Den eneste dag på året, hvor man bør have dårlig samvittighed, hvis man ikke forkæler sin kæreste. Jeg vil i den sammenhæng gerne fortælle, at jeg en gang gav manden et strygebrædt i valentinsdagsgave - jaja pænt pakket ind selvfølgeligt og jeg tror han blev glad for det.
Kagen er ganske voldsomt stor faktisk, men den ser lille ud ved siden af mine blomster. Det er vel et kompliment til manden.

Kagen er det eneste oplagte valg til en valentinskage: Det er en red velvet cake - rød fløjlskage eller nærmere en Nabokrig i Texas. Kært barn... Den er mørkerød, hvilket nok skyldes mit valg af kakao. Jeg burde nok finde en mere autentisk kakao, som skifter farve ved syrebehandling. Kagen er fyldt med cream cheese frosting, som er nydeligt udenlandsk for friskostglasur eller flødeostcreme.
Kagen er bagt i Wiltons hjertefyldsform og det var nemt. Jeg stod godt nok lidt og kiggede på de to halvdele, mens jeg overvejde hvordan jeg skule få dem til at blive lagt sammen uden snask, men så lempede jeg dem begge op til næsten lodret og så vupti og svup og så sad de sammen.
Manden har lovet billeder af kagen, når den er skåret til, så man kan se det fine indvendige hjerte - og jeg er lidt spændt - men indtil videre lader de vente på sig. Og jeg vil gerne dele mit indre hjerte, når det dukker op. Jeg er faktisk lidt spændt på billederne.

Feedbacken fra mandens kvindearbejdsplads er i øvrigt, at de var vilde med kagen - de synes den var smuk og at den smagte dejligt. Og det er jo præcis derfor det er sjovt at lave kage til andre. Så nu vil den anden filial, så også have kage. Det er da godt han kun er tilknyttet to arbejdssteder.

onsdag den 2. februar 2011

Tommelisekage - den fineste lille naturprinsesse med åkander

Jeg holder ganske meget af eventyret om Tommelise. Hun er da en vaskeægte prinsesse. Født som ønskebarn, eventyrligt nysgerrig og hun stiller sig ikke tilfreds med den nemme løsnig. Hun vælger med hjertet og står ved det uanset hvilket besvær der så kommer med undervejs. Hun glædes ved naturen, ved små ting og ved store ting. Se det er en rigtig prinsesse.
Og denne kage var så den fine kage til min kageprinsesse kagefødselsdag. Bare fordi jeg godt kan lide hende. Hun er ikke en kunstigt opstyltet Disney-prinsesse. Og Disney har i lidt for høj grad ret til de ægte prinsesser. Nogen gange glemmer vi nemt alle hverdagsprinsesserne. Og de er nu altså de vigtigste. Alle os hverdagsprinsesser.
Tommelise sidder på et åkandeblad, som bæres oppe af vandet ligesom alle åkanderne. Hvis jeg havde haft rigtigt god tid var der måske kommet en tudse forbi eller en masse fine insekter. Det gjorde der så altså ikke denne gang. Der kom blot en enkelt gylden sommerfugl forbi. Den fløj lige forbi Tommelise, så hun måtte bøje nakken for at tale med den og det gjorde hun så - den lille prinsesse.
Åkanderne er lavet i en skål. Og de nederste blade er så sat på til sidst. Midten er presset ud af hvidløgspresseren (som kun bruges til sukker i øvrigt - vi har en anden til hvidløg) og derefter dustet med guld. De var lidt sjove at lave og jeg skal afgjort eksperimentere mere med det. De er tørret med Matas kosmetiksvampe som adskillere. Det er et superfif, som jeg har lært af Vibeke. De er rigtigt gode til at understøtte næsten hvad som helst, der skal sættes til tørre.
Åkandebladene er malet med guld og sprit. Og så fik kjolen altså også lige et lag (det kan være svært at holde op igen). Tommelises øjne er bronzefarvede fordi det nok er den farve, som er tættest på familiefarven og så ligner hun da på øjenfarven i det mindste. Og hun fik fine lyserøde læber, hvilket man næsten ikke kan se på billedet.
Kagen indeholder mudcake (den mørke) med hindbærmousse. Det er en fin kombination og det er nemt at arbejde med. Der er smurt op med IMBC, som nok er den som er nemmest for mig at arbejde med og den jeg bliver mindst uvenner med, men det kræver plads i køleskab eller at årstiden samarbejde.
Og så lige et billede, hvor hun er ganske usminket.
Og dette er så den sidste kage (eller den første) fra kageprinsessens kagefødselsdag. Og jeg tænker at der nok lige går en rum tid inden jeg igen har lyst til at lave kage. Godt der først er fødselsdage her i huset igen i marts. Det er så tilgengæld også de to vigtigste fødselsdage, så der skal jeg nok forberede lidt.
Kageknus herfra (og tusinde tak for rigtigt mange pæne ord om mine kager)

tirsdag den 1. februar 2011

Mazarintærte

Flere fødselsdagskager fra kageprinsessens fødselsdagkagebord.
Dette er også en køkkenklassiker i et prinsessekøkken. Det er mazarintærter. Man kunne måske nøjes med at bage en, men opskriften bruger et æg i mørdejssbunden. Og det er jo ikke sådan lige at bruge et halvt æg, så er det faktisk det nemmeste bare at bage to tærter. Hvis altså ikke lige det var fordi mine dværghøns jo lægger æg i halv størrelse og jeg jo derfor lige præcis bruger to æg hver gang alligevel. Nogen gange skal tingene bare siges højt for at giver mening og fremover bager jeg nok bare en ad gangen. Fordi mine æg jo er halve, når de er hele. Da hønsene var nye syntes jeg æggene var uendeligt små, nu synes jeg almindelige æg er store. Det er sjovt, som perspektiver ændrer sig over tid og øjet vendes til at det atypiske er normalt. I øvrigt er mine høns søde.
Opskriften er fra Anarkistens ægte kogebog som varmt anbefales både pga. sine gode opskrifter og fordi den er humorfyldt læsning - ganske lige som Sifs blog.