Jeg har opgivet for en periode. Jeg mangler gnisten til at vise kager frem. Jeg bruger tiden på at tale med mennesker, jeg holder af, og mennesker, jeg gerne vil lære at kende. Jeg har faktisk endda lavet en del kager. De kommer engang - det lover jeg. Men lige nu fylder den dårlige samvittighed for meget i forhold til bloggen og det er jo ikke derfor jeg blogger. Jeg blogger, fordi jeg nyder at genopleve mine kager og fordi jeg nyder at dele dem og høre dejlige menneskers søde og kloge kommentarer til det som fylder i min kageverden og i min verden i al almindelighed. Jeg sætter så meget pris på dialogen og alle de søde og velmente ord. Og lige nu er jeg så bare gået kold. Jeg lever alt for meget i nuet for tiden. Jeg er forelsket i den mand som har været min i tretten år. Det er dejligt, men det tager en masse tid. Og det klager jeg absolut ikke over. Jeg maler havemøbler og børnemøbler og nusser i haven. Jeg har lavet små planter, som er blevet lidt større og er plantet rundt omkring. Det er skønt at mærke verden vokse - at mærke mangfoldigheden og livskraften. Og jeg er stadig alene med mine to små mennesker 4-5 dage om ugen.
Så lige nu holder bloggen ferielukket. Jeg håber at nogen har lyst til at læse med og kommunikere, når jeg kommer tilbage om lige om snart (tror jeg).
Men inden jeg holder helt ferielukket vil jeg gerne komme med en bekendelse om mit syndefald. Jeg er begyndt at købe færdigretter. Det er så meget ikke mig og mit indre slås lidt med det. Men det kan købes ernæringsrigtigt og billigt og vigtigst af det hele, så kan jeg lave mad til de små mennesker på ca. 10 minutter og bruge resten af tiden på lege og spil og andet som føles nærværende. Altså og jeg spæder dem op med sjove grøntsager og andet. Men det er nu ikke rigtigt lige mig med mad som kommer ud af en pose. Og lige nu føles det næsten rigtigt, når jeg gør det.
Jeg bager dog stadigvæk regelmæssigt rugbrød (det hele) og alt vores andet brød, så jeg er ikke gået helt i hundene, men...
onsdag den 25. maj 2011
torsdag den 5. maj 2011
Bananasplat - en overset klassiker
Manden har lavet denne dessert (og fotograferet den). Det er den absolut oversete klassiker bananasplit. Denne version er lavet med banan (but off course - med belgisk accent), is (tre slags), blåbær, hindbær, hakket hvid chokolade, hakket lys chokolade og smeltet mørk chokolade.
Manden fik stor ros for sin kreation. Og måske er det ikke så skidt af støve 80erne lidt af.
onsdag den 4. maj 2011
Farvel børnehave og nemme Ben10-muffins
Mit lillebitte menneske er vokset. Og han er startet i miniSFO. Han synes selv, det er skole. Han er stor. Han vil ikke længere kaldes lilleHans eller Hansebarnet. Han vil kaldes storeHans eller Hansemand. Morfar plejer at blive kaldt for storeHans, så der er lidt udfordring i at kalde Hansemanden for storeHans. Hans mente dog at det kunne løses ved at kalde morfar for gammelHans. det brød morfar sig mindre om.
Hansemanden er skøn og jeg elsker ham, og jeg elsker alle de små underfundigheder. De små væsner tænker så mange ting. Det ville være skønt at kunne se lige derind, hvor tankerne skabes. Vi får jo kun et lille udpluk.
Hansemanden fik kage med i Børnehuset til farvel. Jeg havde i den grad brug for en speedy løsning for selvfølgeligt stoppede han i Børnehuset samme uge som han havde fødselsdag og holdt fødselsdag af flere omgange (for sine bedstevenner, for Børnehusets storegruppe (billeder kommer senere) og for sin familie) og alt dette var ugen inden vi tog på ferie sydpå (exotiske lalandia - forsøg på slet skjult ironi).
Jeg havde muffins i fryseren - hurrah for det. Det burde alle kageprinsesser have til en snæver vending. Jeg havde en rest af sort glasur fra fødselsdagen om mandagen (også hurrah for det). Og jeg havde både grå og grøn fondant i restekassen og rød/lyserød (ligeså meget hurrah for det).
Det tog kun tre kvarter med det hele og måske kunne glasuren have ligget pænere, men børn er så taknemmelige, når bare de har besluttet sig til hvad det ligner. Og Hansemanden var glad. Og Anebarnet var glad for der var også nogen til piger. Og jeg blev glad fordi ungerne blev glade.
Det tog kun tre kvarter med det hele og måske kunne glasuren have ligget pænere, men børn er så taknemmelige, når bare de har besluttet sig til hvad det ligner. Og Hansemanden var glad. Og Anebarnet var glad for der var også nogen til piger. Og jeg blev glad fordi ungerne blev glade.
Noget af det som også har taget min tid i en periode på det sidste kan faktisk ses på billedet, hvor ungerne er med. Jeg har syet børnetøj. Det er sjovt. Og det er så tilfredsstillende, når ungerne også elsker det bagefter. Og det er derfor de har det på - ikke fordi jeg har givet dem det på. Og det er dejligt. Hanses bukser er med et verdenskort påtrykt. Han vælger dem selv, når de kommer fra vask og det gør mig glad. Anes jakke er med babuskaer. Jeg havde måske troet, at den skulle være den pæne sommerjakke, men jeg kan da ikke tage den af hende, når hun selv har valgt den, så nu er den bare Anes jakke, som hun gerne leger på legepladsen med - og det er en meget bedre løsning end min.
I øvrigt er jeg stadig forårsglad og lidt forelsket i verden i al almindelighed.
Abonner på:
Opslag (Atom)