Jeg har haft denne kage med til spillekortaften hos gamle venner. Jeg har ellers ikke spillet kort i årevis. Og det har været savnet i den grad hos mig og heldigvis også hos gamle venner. Så vi har spillet kort to gange i efteråret. Og kortspil er afgjort bedre end kage. Denne kage var med til første kortaften. Det er en mudcake med hindbærmousse. Og der blev spist en del. Kuglerne er lavet af troldeungerne. Overtrækket er primært marcipan.
Til den anden kortaften havde jeg en cheesecake med og den er der heldigvis ingen billeder af - for den blev grim på en helt vildt pinlig måde. Og måske betyder det mere for mig en det gør for absolut ikke overfladiske mennesker. Men nu er jeg simpelthen nødt til at fremstile en ny cheesecake, som lykkes til det samme selskab. Fordi det er for pinligt at faserne løb sammen. Det trak hvidt op i den røde kirsebærgele. Heldigvis var kagen på billedet god - for ellers kunne man jo havde fået ødelagt sit gode kagery allerede ved første servering. Spøg til side, men kun lidt. Heldigvis smagte begge kager godt - og det er jo på sin vis det vigtigste, men når man nu synes, at det med smagen er lidt en selvfølge. Så må det jo gerne være pænt. Og helst sådan som det så ud inden i mit hoved.