Apoteksreceptionskage

Min mand, min kagebutik, min fest - sådan ca. Men det gjorde i hvert fald, at jeg havde ganske frie hænder (og alt for lidt tid) til at lave lige hvad jeg havde lyst til så længe det var en rimeligt stor kage. 

 Kagen er overtrukket med satin ice chokoladefondant, som faktisk smager af chokolade og har en smuk satinfinish i forhold til så meget andet. Også selvom jeg så griner lidt af emballagen, som påstår at produktet indeholder fedtreduceret kakao på trods af at der er mere palmeolie i produktet end der er kakao.

Jeg var lidt nervøs for om kagen ville ende med at ligne en bryllupskage for meget. Jeg synes ikke den gør og jeg er ganske tilfreds med designet. Også selvom gæsterne syntes den var for pæn til at spise. Jeg synes nu mest den er for pæn til at smide ud.

Levende

Bare en ganske lille update om hvordan livet går. Egentligt ikke noget om kage - for jeg fortæller ikke nogen at jeg er ved at forberede en lille kage til på fredag. Jeg har faktisk lavet en lille smule kage på det sidste. Det fortæller jeg heller ikke nogen - i hvert fald ikke højt. Men jeg har hygget mig med det. Jeg har hygget både alene med kage og sammen med dejlige kagedåser. Jeg har snakket lidt med mig selv om mine forventninger til hvordan en rigtig kage skal se ud og jeg er blevet enig med mig selv om at kage ikke behøver være pyntet og fin - den kan sagtens bare være sjov eller god. Men altså jeg var sgu alligevel stolt over at vinde SFOens kagekonkurrence i sommers. Og børnene var stolte og det fylder mest i hjertet. Når jeg lige får taget mig sammen, så har jeg faktisk igen lyst til at vise billeder af mine kager.

Nå men det jeg ville skrive om var at verden begynder at samle sig lidt. I næsten 2 år har vi haft et familiependlerliv. Manden drog tidligt tidligt tirsdag morgen vestpå for først at komme hjem fredag efter de små mennesker sengetid eller lørdag til aftensmad. På sin led har det været OK, for det har jo været med et formål. Jeg har savnet hverdag og savnet at sidde i hver sin sofa og ikke snakke med nogen som ikke snakkede med mig på en rar og omsorgsfuld måde. Og jo det har været hårdt at stå for alting selv. At være enlig mor med karrierejob, to småfolk og en kreaside som kræver opmærksomhed. Måltidskasser fra Årstiderne har helt klart bragt overskud ind i min hverdag de sidste måneder - for jeg slipper for at handle ind.

Men det som jeg egentligt havde på hjerte at nu er der lys for enden af hverdagstrommerummen. For manden blev udnævnt til Apoteker og vi skal "bare lige" (sælge hus og den slags) og så står der familiesammenføring på programmet. Måske skal vi også bestå en eller anden form for indfødsretsprøve.

TAK for søde ord og kommentarer og læsninger, mens jeg har holdt "ferie". Jeg er beæret.