torsdag den 1. december 2011

Hello Kitty-kage

Den lille Prinsesse har en veninde, som synes mindre godt om sin egen mors kager og bedre om meget pyntede kager. Man har vel ret til at have nykker, når man nu er en ægte lille dame. Jeg synes på en led det er meget stort at hendes tillid til at jeg kan alt i kategorien kage er så stærk, at hun blot angiver hvad der skal leveres. 

Jeg blev jo så nødt til at købe en Hello Kitty form. Eller jeg kom i hvert fald til at købe en form. Kom til... Og jeg har fuld forståelse for den lille dames nykker for jeg brød mig ikke om den form jeg kunne købe i Frederiksvæk - dens kanter var ligesom for lige og for lidt Hello Kitty-agtige, så jeg købte en form over Amazon i England til knapt tre gange den pris den koster heri byen. Men det er jo det helt særlige med os prinsesser - vi kan simpelthen mærke en ært. Spøg til side, men udtrykket skal altså være det rigtige, når det nu er en vigtig pigefigur. Efterfølgende er jeg så også kommet til at købe nogle Hello Kitty-udstikkere med indbygget prægning (men de var meget billige 20 kr. inkl.. porto helt fra Hong Kong). 

5 kommentarer:

Kager skal der til sagde ...

Hvor er den bare fin ! Og ja.. nogen gange så strækker man sig lige lidt mere, end man måske burde... hihihi

Tror også jeg har de der udstikker, kunne ikke lade være, har dog givet en del mere for dem....

Hyggehygge
Marianne

Signe sagde ...

Kære Marianne
TAK
Nogle mennesker varmer hjertet og da i helt særlig grad de små mennesker med deres umiddelbarhed. Voksne kan sjældent det samme.
Jeg har fået en svaghed for ebay, men nogle gange kræver de gode priser mere end et forsøg.
Knus

Camilla sagde ...

Hej Signe!
Ville lige høre hvad du bruger til at farve sløjfen med? Det ligner jo helt at den glimter ;)

K.h. Camilla

Signe sagde ...

Hej Camilla
Den er nu også malet med en glansfarve - jeg tror det er denne, men er ikke sikker: http://specialkoebmanden.dk/pulverfarver-79/silk-metallic-morrocan-velvet-4163.html
Den er så blandet op med vodka.
Knus til dig

Camilla sagde ...

Okay det må jeg prøve! Tusind tak :)