søndag den 12. september 2010

Dåbskage med baby og rose

Nej hvor er den topfigur flot - sagde en anden kollega - kan du lave sådan en til mig?
Ja sagde jeg
Kan du lave den meget snart?
Ja sagde jeg for vi skal ikke noget i aften.
Kan der komme en kage på?
Jaehh sagde jeg.
Kan det blive en fyldt kage?
Jaehhhh sagde jeg.
Jeg kan sagtens komme og hente den hjemme hos dig sagde han.
Og pludseligt havde jeg lidt travlt.
Der er 1,25 kg chokolade inden i kagen og en appelsin (lidt sundt er det vel). Og noget piskefløde - 1L. Og den har kostet 260 kr i ingredienser.

Jeg er så glad for rosen - jeg synes den er smuk. Og jeg er glad for babyen i blomsten (tak for inspiration til Ulla-Britt, som holder gode kurser).
Kagen indeholder hvid chokolade ganache og mørk chokolade ganache og er lavet af tre mudcakebunde. og jeg tror, den smager godt.

I bunden af kagen er der placeret en kant af rosenblade og jeg synes det fungerer ret godt, så det er nok ikke sidste gang jeg gør sådan.

Men kagen var kold, da jeg pyntede fordi den er spækket med fløde og da jeg pyntede den var det tåget og støvregnende og kagen svedte tran - eller i hvert fald fugt i en helt uhørt grad og de eneste papkasser i huset af passende størrelse var i brug. Aftager havde dog en papkasse med og jeg håber han fik den tørret lidt op inden brug og jeg er lidt spændt på hvad de syntes om kagen, som er spist i dag, men jeg regner med et referat i morgen - af begge mine leverancer. Barnebarnets bedstefar synes dog det var smukt at kagen havde en blank overflade. Så nogen gang er det måske godt at holde kæft med egne forbehold.

12 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Wow, den er vel nok flot :-) Knus

Kager skal der til sagde ...

Giver Klidmoster ret WAOU den er flot !!!

Hyggehygge
Marianne

Sine K-J sagde ...

Hej Signe
Hvor er de flotte de 2. Og efter beskrivelsen at dømme smager de også rigtig godt. Hvor lang tid tager det dig lige at smække sådan en sammen ??
KH

Signe sagde ...

Kære Moster K
Tak og så er den lidt enkel synes jeg.
Knus

Signe sagde ...

Kære Marianne
Tak og den var god at lave.
Knus til dig

Signe sagde ...

Kære Sine
Tak og manden sagde her til morgen at den smagte skønt og at de var glade og det er jo dejligt at høre.

Det tager vel en halv time at blande dej og gøre form klar og vaske op. Den bager i 1½-2 timer. Som regel bager jeg to på en gang og fryseren holder den ene til næste gang jeg skal bruge en kage.
Pynten er lavet på 1½ time inkl. en overskudsrose som der ikke var plads til på kagen. Fyldet er lavet på ti minutter fordi det er ganache (nemt), som så skal bo i køleskabet et døgn inden det piskes, hvilket nok også tager ti minutter. Så lægges kagen sammen også ti minutter og den køles inden opsmøring, som altså drillede noget så grundigt og nok tog 20 minutter. Overtrækning af kagen og påsætning af pynt tog vel 45 minutter eller deromkring.
Så altialt vel ca. små fire timer, fordelt over tre dage.
Men jeg slapper af med at hygge med det og ungerne vil gerne være med og med et fjernsyn i køkkenet kan man sagtens se noget TV samtidigt eller noget andet.
Den første topfigur er lavet på 1 time og 45 inkl oprydning. Så når man ved hvad man vil går det langt hurtigere.
Knus til dig

Kager Uden Grænser sagde ...

Hej Signe,

Jeg tænkte på, om jeg må vise nogle billeder af dine kreationer på Kager Uden Grænsers blog?

Bedste hilsner fra
Sarah

Signe sagde ...

Kære Sarah
Det må du gerne, hvis du bare skriver det er mine. Jeg ville egentligt have sendt dig et billede af de kager jeg solgte, men nogen gange er der langt fra handling til blogning hos mig. Hvis jeg ikke når det i dag får du det nok i morgen. Men du må gerne bruge billeder med kilde.
Dejlig dag til dig
Signe

Piskeriset sagde ...

Manner, du er en god kollega - og selvfølgelig også god til at lave kager! Den er bare så fin :-)

Signe sagde ...

Kære Piske
Jeg følte mig nu en lille smule taget ved næsen da han bare spurgte om mere og mere, men jeg kunne jo bare have sagt nej. På den anden side og det er vel det vigtigste så synes jeg det er sjovt at lave kager, så på den måde er det jo for min egen skyld. Og jeg synes jo jeg er så amatør at det er godt at øve sig - også uden at skulle spise, selv kage jo altid er godt.
Knus til dig

Fru Wind sagde ...

Mums, hvor ser den helt igennem lækker ud, og designet er ligesom den anden virkelig sødt. Vil ikke helt afvise, at jeg kunne komme til at bruge din ide med rosenblade i kanten - det ser rigtig smukt ud.
Knus Line (kageslottet.blogspot.com)

Signe sagde ...

Kære Line
Du er meget velkommen til at kopiere - for mig er det største komliment man kan få.
Tak
Signe