tirsdag den 13. juli 2010

Fødselsdag hos fire

Min veninde skulle bare lige have barn nr 3, men nr fire kom med ved samme lejlighed og nu har de så fire børn med fødselsdag indenfor fjorten dage, men så kan man jo heldigvis slå dem sammen og bakse et stort telt op på gårdspladsen og satse på dejligt vejr. Og jeg øjnede en lejlighed til at lave kage. Så jeg sagde til veninden at jeg ville tage kage med og så kunne det bare være en gave til de to små. Og gik der lige det galt med lidt tidspres. Og mine forberedelse røg fløjten, men bortset fra det er kagerne gode. Sørøverskibet er en lys chokoladekage, som er malet. Og Hans har lavet skattekisten som ligger ved siden af skibet.

Jordbærkagen er snyd - for den er lidt chkoladebunde og noget mandelbund og så er den fyldt med hindbærmousse og kanubicreme. Ane har prikket hullerne i jordbærene og udstukket haserne. Hans har udstukket bladene og lagt dem på. Og det var så ikke helt som jeg måske syntes, men faktisk ret ok og hvis jeg inisterer på at lave kage, nr jeg er alene med ungerne så er de jo også nødt til at have lov til at være med. Kagen er vind og skæv forneden og det er så tilgengæld ene og alene min fortjeneste, men den smagte skønt og det tæller for en del synes jeg.
Og begge kager blev positivt modtaget og rost til skyerne. Iøvrigt var der en ekstra kage lavet af resterne, men helt uden fondant og så smager det jo allerbedst.
Kage uden fyld kan man nemt transportere til lagt langt væk uden problemer, mens fyldte kager kun dårligt kan transporteres langt langt væk i en bil uden aircon, heller ikke slev om det gøres i slutningen af Juni med åbne vinduer, så det flød noget ud. Men lige præcis i dag er vores aircon blevet lavet, så den kan klare turen til ferie endnu længere væk (Umbrien og Prag). Og nu må det så godt skynde sig at blive ferie...

lørdag den 10. juli 2010

Sørøverslot til David

David ønskede sig en starwars kage som jeg skulle lave til hans fødselsdag, men det er noget over mine evner måske fordi jeg har været lidt tidspresset længe. Så vi blev enige om lige præcis dette sørøverslot, som Hans nu helst dekorere fordi det er til Hanses ven. Og David blev glad og Hans var stolt over slottet.

Der er en børnevenlig lys chokoladekage inden i slottet og slottet er dekoreret med sort sugarpaste og malet med bronze. Jeg kan godt lide disse malede kager - jeg synes det er hyggeligt at sidde og male.

BlogAward og noget om mig

Jeg har fået denne fine blog award af Vibeke, som har en sød blog (kage og gode/kloge/positive ord). Jeg blev så glad da jeg læste Vibekes ord, så tak.

Betingelser:
Tak den person som har givet dig awarden (tjek)

Sæt awarden på din blog (tjek)
Skriv 3 ting som du elsker ved dig selv (tjek)
Post et billed ( Eller flere) af noget du elsker (tjek)
Giv denne award videre til 5 andre bloggere (tjek)

Ting jeg elsker ved mig selv (ikke prioriteret eller udtømmende):
Jeg er en supergod farmaceut og jeg er god til mit arbejde.
Jeg er en god mor og mine børn har det godt og er gode.
Jeg er til at stole på.
Jeg er faktisk god til rigtigt mange ting og jeg har mange kvaliteter.
 
Jeg elsker at læse bøger - jeg har så nogle kriterier for indhold: krimier, thrillere, historiske, citygirl, dark romance og rigtigt meget mere.  
 
  Men det jeg elsker allermest er de her to små mangospisende mennesker (billedet er fra sidste efterår)
 
 5 blogs som jeg synes er det lille ekstra:
LoneLandmand som har kloge betragtninger, lækre billeder og dejlige opskrifter og en afslappet arbejdsomhed og som giver mig mange morgensmil.

Klidmoster (som ikke er til blogawards), men som skal have den for sin videnskabelige tilgang til mad og sine tankevækkende beretninger. Og fordi hun skriver så jeg glæder mig til at læse og har lyst til at lave det samme hjemme.

Sif (som nok heller ikke er til blogawards) og som er skøn med humor og hverdagsironi og nogle fabelagtige køkkentalenter og en kreavtiv eller konservativ hippieagtig indstilling til sammensætning af råvarer.

Julemig som laver smukke kager og som skriver fra hjertet.

Sine som er shopaholic (som undertegnede) og derfor har gode tips og som er superdygtig med sin symaskine.

Grith (som nok har travlt med at flytte) og som er allround kreativ og har en glad humor og talent.

Faktisk er der mange blogs som jeg synes er noget særligt - der er mange blogs jeg nyder at læse og glæder mig over at læse.

torsdag den 1. juli 2010

Muffins med mørk chokolade, kirsebær og mandelmel

Opskrift på den muffin, som er under den lille havfrue kommer her:

125 g smør (det er ca. ½ pakke)
250 g rørsukker (3 dl) eller muscovado eller blanding af farin og sukker
3 æg (eller 6 æg fra små dværghøns)
150 g mandelmel (mandler malet i minihakkeren eller blenderen eller hakket uendeligt fint)
200 g hakket mørk chokolade
300 g syltede ustenede kirsebær
1½ dL mælk
1½ dl mandelsirup (eller mælk eller anden passende væske)
350-400 g mel
3 tsk bagepulver
1 spsk vanillesukker

Smør og sukker smeltes sammen i relativt stor gryde (stor fordi det sparer opvask). Æggene piskes i (sørg for at de ikke bliver til røræg). Tilsæt mandelmel og vanille. Tilsæt kirsebær. Tilsæt væske. Tilsæt chokolade og rør til homogen masse (altså bortset fra kirsebær og chokoladeklumper). Sigt mel og bagepulver og rør det i til melet netop er rørt ind i dejen.

Bages i ca. 30 store muffinforme eller 24 muffinforme og en lagkagebund ved ca. 175 grader i ca. 15 minutter.

Og de er også gode efter en tur i fryseren.

onsdag den 30. juni 2010

Den lille havefrue på sin sten

Jeg er blevet opfordret af mange til at sende en kage ind til det store multinationale selskab med det lille udvalg i mainstreamkagedekorationsudstyr. Jeg håber deres kage bidrager til at det snart bliver muligt at købe fx sugarpaste/fondant i større supermarkeder.

Nå men her er min lille dame på sin sten:
 

Og måske skal jeg så i lyset af mine mokkerier over dommeren i den sidste konkurrence jeg deltog i sige at hold da helt op jeg synes der er mange flotte kager i den konkurrence og dammit der er endnu flere grimme, men sådan skal det vel være med mere end 30.000 bidrag (bær over med mig - jeg er dålig til at tælle).

søndag den 20. juni 2010

En lille prinsesse


Denne lille prinsesse var pynt på Iberias 2 års fødselsdagskage, som hendes bedsteforældre har lavet. Hun blev glad sagde hendes morfar, som blev glad, da han fik prinsessen.

torsdag den 17. juni 2010

Verdens bedste rabarbertærte

Jeg har bagt denne rabarbertærte hvert år siden jeg så den i morgentv mens jeg var på barsel og jeg ser ellers aldrig morgentv. Det vil sige nu hænder det jævnligt at vi ser morgentv - men det er ramasjang og det er bestemt ikke for min skyld.

Denne rabarbertærte er bare god - kold eller varm. Den dag den er bagt eller efter et par dage. Med creme fraiche eller is eller bare som den er. Det er bare en god rabarbertærte.


Mørdejsbund:

75 g hvede­mel,
15 g flor­melis,
75 g koldt smør

Samles hurtigt og stilles på køl 1/2 time. Derefter rulles den ud eller trykkes ud i en springform og den skal nå ca. 2 cm op ad siderne.


Marcipanmasse:
75 g marci­pan
100 g suk­ker
2 ægge­hvider

Røres jævn og fordeles på bunden.

Rabarberlag
300-400 g raberber i mindre stykker fordeles i formen.

Dej:
100 g smør
100 g sukker
2 æg og evt 2 ekstra æggeblommer
100 g mel
1 tsk. bage­pulver
100 g groft­hakket chokolade
korn af 1 stang vanille

Smør og sukker røres godt sammen. Æggene kommes i et ad gangen under omrøring. Mel, bagepulver og vanillekorn tilsættes. Tilsæt chokolade og fyldet fordeles på rabarberlaget.
Låg:
70 g koldt smør
70 g brun farin
70 g havregryn

Bland ingredienserne sammen til smuldr og fordel det over kagen.

Bages 45 minutter ved 180 grader.


Og det er godt på en lidt syndig måde.

reklame for en kageblog

Jeg er faldet over denne blog og jeg tænker at jeg vil lave en reklame for jeg synes den er dejlig. Der er børnekager lige efter min smag. Barnlige og fantastiske på den helt rigtige måde.

http://bunnyskaker.blogspot.com/

PS Jeg kender hende ikke

tirsdag den 15. juni 2010

Kage"konkurrence" i børnehaven

Børnehuset hvor begge mine vidundre går holdt sommerfest i weekenden. Jeg havde en bamse og en tryllekunstner i cirkusforestillingen.Og med til arrangementet hører en kagekonkurrence. Hans ønskede sig en turtleskage, så sådan en lavede vi og Hans stillede gerne legetøj til rådighed til at modellere ud fra.

Men så var han så tilgengæld også med til næsten hele processen, som faktisk ikke tog så lang tid, men han sad bare lige så stille og snakkede om hvordan figurerne så ud og æltede lidt i nogle klumper "modelervoks". Og pået tidspunkt sagde den lille mand så "mor nogle af turtlesne har gået til den store tandlæge og nogle af dem har gået til den lille tandlæge". Og han havde da også ganske ret for de har nemlig slet ikke lige store tænder. Den første jeg lavede havde betydeligt mindre tænder end de næste - da i hvertfald en 15-20 %. Men Hans er jo ikke sådan til at snyde.
Noget af det gode ved mine turtles er deres skjolde, som har fået ridset et skildpaddemønster, som jeg synes virker rimeligt troværdigt omend det ikke helt ligner figurens. Men jeg synes de er supergode og ligesådan med det prægede mavebånd.

Jeg har glemt at tage billeder efter at skumfiduserne (ubrugte make-up-svampe fra Matas) blev fjernet, så sådan er det. Tricket med svampene har jeg lært af Vibeke og det er et supertrick. De er nemme at bruge og de klæber ikke fast.
Turleskagen indeholder chokoladelagkagebunde og hindbærmousse. Hjemmebagt og hjemmelavet.

Anes kage var denne cirkuskage, som indeholder et væld af bunde, men som tilgengæld er enklere i designet omend jeg faktisk synes det er en god kage til lejligheden og at klovnene er superfine. De er fra en silikoneform og så malet, så de er forskellige allesammen.
Kagen består af en chokolade lagkagebund, to mandelmarengsbunde og toppen er drømmekagebund. Ind imellem er der så jordbærrabarbermousse og mørk chokoladeganache. Det er første gang jeg har prøvet at lave ganache, men det er da for nemt, så det er bestemt ikke sidste gang. Hjemmebagt og hjemmelavet.

NB det er Hans bag kagen.

Min mor tog dette billede af de deltagende kager. Og vinderkagen blev (på en bedømmelse af både udseende og indhold, som dommeren sagde) den hvide-lyserøde sag i baggrunden. Jeg har ikke noget close-up. Men kagen er dekoreret med en lidt futoristisk version af run-out - altså glasuren var løbet ud over det hele og indeholdet var en blanding af lyse og mørke bunde fra en pose med posecreme og dåsefrugt. Kald lige det for konkurrence igen - prøv med lodtrækning. I øvrigt lavede man nogle regler for konkurrencen som man udleverede da kagerne blev modtaget - ikke da man bad om folk ville bage kage og dem lavede man så om undevejs i løbet af dagen. Jeg blev faktisk irriteret og jeg gider ikke at deltage i den slags jantelovsudbasoneringer helt generelt.
Jeg mener jeg vil gerne tabe i en fair konkurrence med klare regler, men ikke fordi nogen bare har en byld i røven og gerne vil please alle og dermed ingen. Og i øvrigt var der ikke nogen der efterfølgende købte af vinderkagen før alle andre kager var udsolgt.

Den sidste kage var i øvrigt også hjemmelavet fra ende til anden. Men nå smag og behag er jo forskellig og der var så mange drenge som var begejstrede for den turtleskage at det var det hele værd og Hans var stolt af sin kage og Ane var stolt af sin.

fredag den 4. juni 2010

Blogleg

Jeg har fået en award af Piskeriset, som har en dejlig livsglad blog, som nok mest handler om mad, men også om andre ting, som hører til livet i al almindelighed (have, bøger, kage mm). TAK

Med til awarden hører det at fortælle syv ting om sig selv:
  • Jeg har en udpræget retfærdighedssans
  • Jeg elsker sne og sommer og jul
  • Jeg kan ikke klare ukonstruktivt klynkeri (herunder syge mænd)
  • Jeg vil meget mere end jeg når
  • Jeg sætter stor pris på livsglæde
  • Jeg ved jeg er klog
  • Jeg elsker statistik - det er godt til mange ting især når man gerne vil bevise man har ret.
  • Jeg elsker at sove længe
  • Jeg skylder en gave væk, og jeg synes fatisk, at det er pinligt, at jeg ikke har fået den sendt. Undskyld Heidi.
  • Jeg har en ting med vampyrer
  • Jeg er en samler af natur men jeg prøver at arbejde med det - det gør dog ikke særligt godt
  • Jeg gider ikke rigtigt mine egne dårlige undskyldninger for hvorfor jeg ikke har gjort noget for som regel er det jo fordi jeg heller ville noget andet.
  • Jeg er rigtigt dårlig til at tælle - jo jeg er - jeg har rigtigt svært ved at koncentrere mig om det. Det er lidt det samme med højre/venstre - det går heller ikke så godt. Jeg er som regel nødt til at kigge på mine hænder først.
  • Jeg aner ikke om noget sidder lige med mindre altså det sidder 45 grader skævt.
Jeg vil gerne give awarden videre til Grith, Sine og Tina fordi det er blogs som gør mig glad.

fredag den 28. maj 2010

Hello Kitty


Anebarnet havde denne kage med på koloni - hun har selv pyntet med pynt fra rodekassen og tjahhh. Nå men kagen blev jo lavet samtidigt med gormitikagen og øøhhh jaaahh så selvfølgeligt fik Kitty knækket sin fine arme af i krigen med gormitierne - flere gange tilmed og så fik hun lidt krigsmaling, men ungerne synes det var fint nok - jeg syntes hun var pænere uden maling, men spist det blev hun jo alligevel.

Hanses gormitikage


Det som ungerne koncentrerede sig om for en rum tid siden var maling af figurerne til denne kage.

Hvis man på nogen måde skulle kunne være i tvivl så er det en gormiti-borm med fangarm og vandrutchebane.

tirsdag den 25. maj 2010

Vanillerørsukker

Jeg har købt vanille her på anbefaling fra anarkisten. De dufter, de er fugtige og de smager så fuglene synger og gæsterne bliver glade. Jeg brugte tahiti-stænger til at lave vanilleromrosinparfait og dernæst bare helt almindelig vanilleis med både blomme og hvide og der kommer vanillen så tydeligt og aromatisk igennem.
Og når kornene så er skrabet ud af stængerne så er der de blødeste velduftende stænger tilbage, som dufter mere af vanille end den vanille der ikke er i almindelig supermarkedsvanillesukker, men det er jo også typisk bare vanilin og andre interessante kemikalier. Kemi er godt - fødevarefacelifting er skidt.

Når mine stænger er tømt, lægger jeg dem til tørring i rørsukker. Og når der er stænger nok i glasset så får sukker og stænger en tur i minihakkeren og vupti, så er der lækker vanillerørsukker.

onsdag den 19. maj 2010

Jeg elsker hjemmebagt rugbrød


Jeg elsker hjemmebagt rugbrød - det har min absolut nysgerrige faglige interesse og jeg elsker duften af nybagt rugbrød i hele huset. Jeg har vel bagt fast de sidste mere end to et halvt år og i den periode har jeg stort set ikke købt rugbrød.

Rugbrød er interessant på mange planer. Der er mange faktorer som er vigtige for det gode rugbrød og alligevel er der et kæmpestort spænd for hvad der kan lade sig gøre og alligevel giver et godt rugbrød.
Mikroorganismer er vigtige for at skabe et godt rugbrød. Der skal være en kombination af hydrogenperoxid-(brintoverilte)-producerende mælkesyrebakterier og gærceller.  tager det for lang tid og bliver måske for klægt.
Og så skal man kende sin ovn og sine rugbrødsforme. Temperaturen skal ikke være for høj - så kommer der for meget skorpe og ikke for lav - så tager det for lang tid og bliver måske for klægt.

Surdej må ikke fryse - så dør alt for mange mikroorganismer og dejen hæver ikke.
Surdej kan sagtens bruges dagligt. Surdej skal gerne vedligeholdes mindst hver 2 uge. Surdej kan vedligeholdes ved at tilsætte en del vand og en del mel (fx 1 dL af hver), men dette er kun nødvendigt, hvis man ikke bruger dejen så ofte
Surdej er faktisk bare mikrooranismer i vækstmedie, hvilket jo ikke er specielt lækkert, når man tænker over det - slet ikke, hvis man sammenkobler det med at mælkesyrebakterier, der er gode til rugbrød også er de bakterier, som findes i endetarm og tyktarm, samt i vagina.
Når min surdej en gang i mellem taber lidt potens så pepper jeg den lidt op med et skud mælkesyrebakterier (lactobacillus acidophilus - og ja jeg kan stave til det uden at kigge nogen steder).

Surdej lugter surt, men ikke af eddike, men derimod af mælkesyre, som nok mest lugter lidt af sure sokker.

Jeg lader mine rugbrød stå inde i min kolde ovn, når de hæver. På den måde skabes et lille lukket rum, hvor luftfugtigheden holdes kunstigt høj, således at rugbrødet ikke tørrer ud på toppen inden det bages - for bliver det nemlig også hårdt. Ved at lade det hæve i den lukkede ovn slipper man for at dække med ting det hæver fast i, hvis man gerne vil bage rugbrød uden drys på toppen, som disse der er med sesamfrø.

Min opskrift på rugbrød er sådan ca.:
1 halv liter surdej
1 L kærnemælk
½ L vand
½ kg solsikkekerner og evt andre kerner
50 g maltsirup eller brun farin eller honning
2 spsk maltmel (kan købes i specialbutikker med kagedims eller undlades)
1 lille håndfuld salt (jeg bruger urtesalt)
ca. 1 kg hvedemel
ca. 1 kg rugmel (groft)

Det hele blandes - det er nemmest af slutte af med melet. Det skal ende med at have konsistens som almindelig afføring og det ligner også lidt. For lidt mel vil sandsynligvis få rugbrødet til at klaske sammen under bagning. For meget mel gør rugbrødet tørt og hårdt. Men som sagt, så er der faktisk et ret bredt spænd på at bage rugbrød.
Og når der er blandet skal der tages en klat fra til næste bagnig. Denne klat placeres på køl. Resten af dejen fordeles i forme - jeg bruger to store eva trio silikone forme - de er nemme at bruge fordi rugbrødet bare falder ud når der er bagt - tilgengæld holder de ikke allerbedst på formen, så rugbrødene bliver lidt vind og skæve.
Jeg flader dejen ud - den skal ca fylde 2/3 af formen. Og så lader jeg dem ellers bare stå indtil de fylder formen ud sådan ca. Det tager normalt mellem 8 og 24 timer, men de tager ikke skade af at stå to-tre dage.

Jeg bager 99 minutter ved 175 C varmluft og jeg bager direkte fra kold ovn - det sparer strøm og er derfor godt for miljøet.

tirsdag den 18. maj 2010

Gavevandring

Lige den anden dag kom den søde pakkepost forbi mit kontor og jeg fik den fineste gave.
 Nede i gaven lå en fin lille srikkepose, som passer præcis med min mobiltelefon. Jeg er rigtigt glad for den og jeg elsker lilla. Ungerne ville gerne have den, men den er altså min.
 Og denne dejlige gave fordi jeg har været med i Fru Hansens gavevandring.

Spillereglerne i denne gavevandring er at :
De første to som melder sig til denne gaveleg får en pakke med posten fra mig (jeg sender gerne til det store udland) og jeg sender en pakke retur til Fru Hansen og jeg ved allerede hvad der skal i posten til Fru Hansen, men det kommer lige til at vare et par dage for jeg skal lige ....

søndag den 16. maj 2010

To små mennesker koncentrerer sig

Mine to små mennesker koncentrerede sig noget så intenst om at male pynten til deres kolonikager.
Og jeg elsker dem og de er nogle gode små menesker.

fredag den 14. maj 2010

Pernilles konfirmationskage

Mais storesøster blev konfirmeret dagen efter Mais dåb - eller i virkeligheden var det nok omvendt - nemlig at Mai blev konfrmeret dagen før Pernille. For så skulle folket blot drage til provinsen en gang.

Pernille er en følsom og romantisk dagdrømmende pige, som kigger på mine kager, hver gang hun kommer i nærheden af billeder eller fester. Og hun ønskede sig blot en kage i konfirmationsgave, så hun fik en kage og et spinningarmbånd, som manden havde købt under kyndig vejledning af en ekspedient for som hun sagde til manden så var de vedhæng han syntes var fine altså beregnet til småbørn.

Kagerne er overtrukket med lyserød fondant som har fået et lag perlemorsspray. Den ene kage er mud cake med appelsin ,den anden er hvid mud cake med citron. Og kagen er ikke fyldt, da der lige var et tids og transport issue.

Mais barnedåbskage

Lille Mai er blevet døbt. Lille Mais mor ville gerne have en dåbskage. Mai bor i midtjylland og vi skulle køre alt for langt for at komme dertil, så kagen er næsten massiv kage - dvs den nederste er smurt med et lagt lemoncurdIMBC. Kagen er tyllet med tutter og jeg havde først sat et brunt bånd om den øverste kage og ville også sætte det på den nederste, men havde så lyst til at sætte en tuttekant og satte så derefter en under båndet og satte så en over båndet og jeg synes de blev så fint elegante at jeg faktisk havde lidt svært ved toppynten som jeg egentligt havde planlagt skulle være en masse roser omkring en guld baby, men jeg endte med kun at placere den gyldne baby - fordi less nogen gange er more.
RuneTKidde har det fineste rim om lille lyserøde Lars, der er barn af to slags mennesker. Lille Mai er barn af to slags mennesker, som har mange børn. Mai er sin mors femte barn og sin fars fjerde barn og alt i alt er hun det 8. barn, som de to mennesker har, men det første de har sammen. Mais mor er min gode ven, selvom hun er vokset op tæt på min mand og de har mange ungdomsoverlap. Jeg mødte hende til en fest og snakkede med hende hele aftenen. Og da jeg mødte hende næste gang kunne jeg ikke kende hende, men hun kunne da bare have taget den samme edderkoppe udklædning og hugtænder på, hvilket jeg så sagde til hende og så snakkede vi videre. Og det gør vi stadig, når vi ses en gang i mellem. Og jeg holder af Mais mor. Hun er en dejlig pige, som har oplevet rigtigt mange ting jeg er glad for ikke at have prøvet og så er hun stadig et positivt menneske med et lyst sind og det synes jeg er beundringsværdigt.

Udsigt

Dette er udsigten fra mit køkken og jeg kigger til på den - jeg kan godt lide den. På en eller anden måde giver det ro at have udsyn og åbne vidder.
Billedet er fra min sushiaften, men jeg synes skyerne er de samme lige nu.

torsdag den 13. maj 2010

Hjemmelavet sushi - tunmaki


Da ungerne var på koloni og jeg var helt alene hjemme (det er anden gang på fem år) tænkte jeg, at jeg havde brug for sushi. Min fiskehandler (eller det bliver det nok aldrig for den er helt urimeligt dyr) har tangsalat og fin rød tun, som er min yndlingsfisk og sushi er nemt at lave og faktisk rimeligt hurtigt i hvert fald hvis man måler på procestid og ikke på samlet tid, for risene skal skylles og vente og derefter koge og køle af.

Billedet er 2 uger gammelt og status på hjemmefronten er lige nu at ungerne og jeg har tre dage helt alene uden mand og far og der er næsten købt ind til sushi med røget laks til i morgen. Det er lidt træls at skulle have en hel helligdagsferie uden manden, men på den anden side er det godt at vide at han er glad for sit nye arbejde og at det kun er en midlertidig investering i at vi forhåbentligt snart igen er under samme tag hver aften.

Hvad kan jeg bedst lide sushi eller kage - så afgjort sushi, men kage er godt...

søndag den 9. maj 2010

Klamt grønt stads - lidt ligesom nutella

Klamt grønt stads som manden sagde, men det er pistagecreme eller bare nutella lavet på pistagenødder.

I Frederiksværk er der ikke det store udvalg i specialbutikker - med mindre man regner butikker med grimt tøj som specialbutikker eller pizzariaer for den sags skyld, så jeg har købt mine pistagenødder i en pose med salt og skaller, derefter knækket dem og vasket dem - og så endeligt tørret dem, måske lidt besværligt for man kunne nok bare købe en pose med usaltede knækkede nødder, men altså ikke lige her omkring og forresten ville farven nok også være blevet mere fint syntetisk grøn af sådanne nødder.
Men med hjælp fra Klidmoster (tak) så har jeg eksperimenteret lidt for crema di pistachio er nok en af mine italienske favoritter. Jeg har sidt en håndfuld kerner i min minihakker med en sjat honning og en sjat ananassirup. Og det smager fantastisk på brød og sikkert også i hjemmelavet is. Jeg har efterfølgende lavet en portion mere med pistagekerner og ahornsirup, som flyder lidt mere lidt, men smager lige så godt.

Dåbsfigur


Den samme kollega som fik en prinsesse har lige haft barnedåb af et andet barnebarn - han hedder for at det ikke skal være løgn Jonas - og han fik denne lille topfigur. Jeg har lånt formen til figuren på et kagenørdemøde - og hr så malet den en aften - jeg var ikke rigtigt tilfreds med hudfarven - jeg synes den blev lidt voldsom, men min bedstefarkollega var glad og tilfreds og synes jeg bare var for selvkritisk - og Jonas' forældre blev glade for den - og den passede vist til deres servietter.
Guldbogstaverne er malet med min nye spiselige guldmaling, som er helt fantastisk og som jeg også købte i rubinrød - og s jeg bare lige mangler at finde nogle gode anledninger til at bruge. Men det må gerne blive snart - måske til en lille prinsesse for jeg har lovet endnu en bedstefarkollega en prinsesse til et barnebarn.

Skydeskiven


Manden har i dag solgt sin skyder - og næsten sagt farvel til sin skydeklub, som ligger langt væk (Herlev) og det er jo svært, når vi bor i Frederiksværk og manden arbejder i Hadsund det meste af ugen. Og så skyldte han forresten kage for at have skudt ned i jorden til en terrænskydning. Kagen er en mud cake, som er bagt alt for sent lørdag aften og fyldt med hindbær/brombær-mousse som er lavet alt for sent søndag formiddag og dekoreret alt for sent søndag middag til at vi nåede Herlev kl 14. Skydeskiven drillede og drillede og den yderste ring bllev fjernet igen, men havde sat allerede sat mærker, så jeg blev nødt til at lave en fiks lille blomsterkant med blomster fra restekassen. Men skydeklubsmændene var da slet ikke i tvivl om hvad det var - "nejjj en skydekage, hvor er den flot", "vi kan godt lide kage", "det er bedre end citronhalvmånen" og en del flere søde ting.
Og nu skal manden så snart have golfkøller i stedet - han er nemlig startet på sit begynder golfkursus i golfklubben med Danmarks smukkeste udsigt.

lørdag den 8. maj 2010

Piratø og skattekort

Nogen gange kan det faktisk godt være lidt hårdt at være alene med ungerne til hverdag og da Hans skulle holde fødselsdag i børnehaven onsdag efter påske (og vi jo går til svømning om tirdagen og vi første var kommet hjem fra påskeferie mandag aften) måtte jeg ty til den hurtige løsning. Der lå to fine kager i fryseren. Jeg købte flødeboller, som jeg pillede bundene af og brugte som fyld i chokoladekagen - den anden var en citronkage, som er fin som den er. Den er faktisk helt urimeligt god, men det er så hvad det er. Og jeg skulle så finde et nemt motin og kom med en række foreslag til Hans, men han ville helst have en ninjakriger og et stort gormitislot med mange gormitier og en hel ma´sse andre ting jeg slet ikke kunne overskue, så derfor endte det med en piratø og et skattekort. For Hans er eller ganske vild med pirater og med at lave skattekort. Men Hans blev sur da han stod op for det var ikke den kage han havde bestilt - det hjalp dog meget at hans børnehavevenner syntes det var den sejeste kage og snakkede meget om den.

fredag den 7. maj 2010

Klovnekage

Ane havde denne kage med i Børnehave, da hun blev 3 år. Det var så i øvrigt to dage efter hun havde svinet, prinsessen og piraten med. Kagen er red velvet cake (rød fløjlskage), som jeg faktisk synes passer umanerligt godt til en klovn.