onsdag den 26. januar 2011

Cheesecakes med kirsebær og med løg og madagascarpeber

Cheesecake er nok en af mine yndlingskager. Og det er nemt. Det er det meste kage jo faktisk. Cheesecake er dog svær at dække med sukkerpynt på en god måde, hvilket er lidt en ulempe. Men der flotte, når de skæres.
Jeg havde lavet to varianter til min kagefødselsdag - en med kirsebær (det er den røde) og en med passionsfrugt og litchifrugt (den er den lyse). Da manden så den lyse cheesecake sagde han: "Hvorfor har du lavet en med løg? Og hvad er det andet - er det madagascarpeberkorn? yikeess". Det er godt man har opbakning fra den kant. Da den første gæst dukkede op sagde gæsten "Er det kage med løg og peberkorn?". Og på et tidspunkt må jeg vel så sande, at det som er åbenlyst for mig ikke nødvendigvis er det for andre. Og da resten af gæsterne fik kagen præsenteret sagde jeg jo så, at det var ostekage med løg og peberkorn. Og i øvrigt er det en superkombination med passionsfrugt og litchi. Der er brugt fem passionsfrugter, selvom den oprindelige opskrift foreslog to i kombination med fersken. Fem stk får det til at smage af passionsfrugt og det er en god ting synes jeg.
Den oprindelige opskrift er Rikke Grybergs og hende er jeg fan af, hvilket jeg nok har skrevet før. Huns skriver letlæselige opskrifter som lykkes også uden den store erfaring og en masse specialudstyr.

7 kommentarer:

Kager skal der til sagde ...

Hihihihihihi.... Kan altså lige se gæsterne for mig.... !

Men de kunne vel lide den , ikk ?

Hyggehygge
Marianne

Camilla sagde ...

Hej Signe,

hehe - jeg kan godt forstå hvis gæsterne har været en smule skeptiske! Men den lyder til gengæld rigtig, rigtig lækker, men jeg er også helt pjattet med litchi og passionsfrugt

knus
Camilla

Signe sagde ...

Kære Marianne
Humor er altid godt.
Og de kunne helt sikkert lide den og alt det andet også.
Kageknus
Signe

Signe sagde ...

Kære Camilla
Det var i hvert fald god humor selvom jeg blev lidt irriteret på de to herrer. Og det er nogle gode frugter.
Kageknus
Signe

Heidi sagde ...

Og nu står jeg så med opskriften, præcist den samme (har dog tænkt mig at komme kirsebær ovenpå ligesom dig) men kan det være rigtigt at det skal i ovnen??? alle andre opskrifter siger det bare skal i køleskab.

kagekram
Heidi

Signe sagde ...

Denne cheesecake skal bages fordi den indeholder rå æg. Andre cheesecakes behøver ikke bages. Der giver lidt forskel på smag og konsistens.
Knus

Heidi sagde ...

Tak for svaret, jeg prøvede den i fredags og den smagte himmelsk ;-) jeg gav den dog 10 minutte længere i ovnen, da den stadig var flydende efter de 25 min. som der står...

kram tilbage til dig ;-)