tirsdag den 25. januar 2011

Kageprinsessens kagefødselsdag og begrænsningens svære kunst


Jeg har lige haft fødselsdag. Jeg blev 34. Jeg går ikke rigtigt ind for lyvogtyve, når det kommer til mig selv. Jeg er vel egenligt lidt glad for at blive ældre, jeg tror jeg bliver klogere. Den anden morgen sagde manden lige så sødt til mig: "Jeg elsker din naturlige hårfarve". Og så fløj det ud af munden på mig, at jeg da godt vidste at han var glad for hvid. Det er nok snart flere år siden de første ikke almindeligt farvede hår dukkede op. I hvertfald fire år siden nok lidt mere. På en eller anden måde holder jeg af dem. De er ikke grå. De er helt hvide og ganske pigmentfrie. Manden hiver ind i mellem nogen ud. Heldigvis har jeg meget hår. Og hvor var det så jeg ville hen med det her - jo jeg kan faktisk godt lide at blive lidt ældre hvert år. Det er ligesom om min alder passer godt til mig.

Nå men med behov for selviscenesættelse, så havde jeg inviteret til kaffe og citronmåne og jeg havde måtte begrænse mig voldsomt, da jeg inviterede fordi vores køkken kun rummer begrænset plads og af en eller anden grund, så har mine veninder generelt mange børn. Men med børnene smidt i kontoret, så var der lidt bedre plads. Og nogen (læs mig selv) har for nyligt ryddet op i kontoret, så det faktisk har fået et almindeligt gulv i stedet for et rodegulv og det er faktisk rigtigt rart.

Nå men tilbage til det vigtige: Når man er en kageprinsesse, så må fødselsdage nødvendigvis handle om kage og vupti som sagt så bagt.
Der er to slags cheesecake, mudcake med hindbærskum, hvid mudcake med blåbær, lakridskage med tranebærkompot og lakridsmousse, tre slags cookies, honning/salt mandler ala vibeke, lakridskarameller og mazarintærter.

Manden er med i baggrunden af billederne for at vise, at han er der og at han er god til at støvsuge og det er godt. I øvrigt står der et glad med agurkestave på bordet. De har symbolsk værdi og sammen med de to slags friskpresset appelsinjuice, der blev serveret repæsenterer de sundhed. Der blev ikke rigtigt spist noget agurk.
Begrænsningens svære kunst: Lørdag eftermiddag kom der så ti afbud. Der var det meste kage lavet næsten klar, og så er det faktisk rigtigt svært at justere mængden og halve kager er grimme. Men der blev ikke bagt nabokrig i Texas ala Sif og der blev ikke serveret citronmåne. Men resten var ligesom nødt til at blive serveret. Og der blev næsten spist det meste - der blev i alt fald smagt på det hele.

17 kommentarer:

Godte sagde ...

HOLD DA K.. , det er et vildt kagebord!! :-O

Skal vi ikke være på fødselsdag fremover? 0:-)

Jeg forventer, at du blogger langt mere tydeligt om hver eneste en. Med billeder, naturligvis. Tak.

Og næste gang, du får et afbud (eller hvis du ikke får det) så ringer du lige!

Mere tillykke - jeg kan også godt lide min alder - jeg kan bare godt lide ordet lyvogtyve :-D

Godte sagde ...

Årh hvad.. Der var jo også sushi! :-P

Kager skal der til sagde ...

Sikke en masse kage !!!!!

Ser godt nok godt ud !!!!

Hyggehygge
Marianne

lupe sagde ...

tillykke og sikke et fint bord. glæder mig til at mødes med dig og de andre den 13 til hyggekage dag
knus pia/lupe

Tina Liel sagde ...

Tillykke tillykke søde! Sikke et helt eventyrligt kageprinsesse kagebord♥ Alle de lækre flotte kager. Hvor herligt med agurkestavene hi hi Tak for den søde ros. Det var en glæde at kunne hjælpe dig♥ Og så kan jeg godt lide dine tanker omkring at blive ældre ;-) KNUS

Signe sagde ...

Kære Godte
Når man nu er en ægte kageprinsesse, så er man da nødt til at gøre bare lidt ud af sit kagebord og det var da som minimum nødt til at kunne matche sidste års bare en lille smule.
Der kommer detaljebilleder sådan over nogle dage tror jeg. Eller bare billeder af hver kage - nogen af dem lidt uden detaljer.
Det er skønt at du vil springe ind med kort varsel. Det er jeg glad for. Det er godt at vide.
Tak for mere tillykke. Og tak for lån af dit ord.
Og ja der var sushi til aftensmad. Det er faktisk ikke noget problem lige vupti at lave til 30 mennesker - ironi til side, så er det faktisk med lidt forberedelse nemmere end at lave suppe, steg og is til samme antal mennesker. Og sushi og kage - det er da en vinderkombination. Der kommer også et sushibillede senere.
Kageknus
Signe

Signe sagde ...

Kære Marianne
Tak og ja men det er jo blandt fordi "kager skal der til" hihithifnis.
Kageknus
Signe

Signe sagde ...

Kære Pia
Tak.
Jeg glæder mig også og jeg er glad for at så mange vil.
Signe

Signe sagde ...

Kære Tina
Tusinde tak. Det skal være eventyrligt, når ægte prinsesser har fødselsdag og selviscenesættelse er bestemt ikke at foragte og så er det pissehyggeligt med gode venner og det er lidt blevet en tradition.
Jeg synes agurkestavene er lidt griner og så måtte de blive. Jeg er rigtigt glad for dit design og har fået meget fin feed-back på det.
Jeg er særligt glad for dine ord om mine ord om at blive ældre fordi min blog jo mest bare er kage og det derfor er lidt anderledes at skrive om de tanker der også er i min hverdag og jeg tænker at det er almindeligt for kvinder at fornægte alder. Og manden min har det også svært med sin alder - han fylder ofte nogen og tyve eller er i starten af 30erne. På den anden side præsenterede en gammel ven mig for sine bofæller/kolleger en gang i efteråret og han kaldte mig netop for "en gammel ven" og det er så et udtryk jeg ikke bryder mig om for jeg opfatter mig bestemt ikke som gammel. Men der er jo forskel på at lyve om tallet og på at føle sig gammel.
Knus til dig
Signe

Annette sagde ...

FANTASTISK kagebord, det både ser godt ud og lyder lækkert. Og hvorfor begrænse sig når nu man godt kan li at lave kage og ikke mindst spise dem;).

Signe sagde ...

Kære Annette. Tusinde tak. Man bør vel begrænse sig for ikke at ende med at smide ud og fordi køkkenet ikke rigtigt har plads til mere end de 30 gæster som var inviteret. Men heldigvis har jeg søde gæster som gerne tog kage med hjem for at tage det med på arbejde og fryseren tog det som kunne fryses. Men ellers så er begrænsning i antal også lidt et minus, når man nu er forfængelig omkring at vise sine kager frem. Og kage er i modsætning til moral bedre jo mere der er af det.
Knus til dig

Godte sagde ...

Jeg ser frem til alle billederne :-)

ja, sushi er faktisk ret nemt, når man lige får kringlet den. Og det gode er, at det hele kan laves i forvejen, så man ikke skal stå over gryderne, når gæsterne er der.
Og så er vi jo slet ikke gået i gang med smagen.. *Uhhm*!
Ku' faktisk godt spise sushi nu..

Signe sagde ...

Planlægning er nemlig et hit - altså bagefter. Men nej sushi er faktisk nemt. Metro har i øvrigt billig tangsalat på frys.

Camilla sagde ...

Hej Signe,

det var ikke pænt gjort! Alle andre kageborde får jo helt mindreværdskomplekser! Ej, seriøst det ser bare så lækkert ud, og jeg er dybt misundelig på dine gæster :o)

knus
Camilla

Tina Liel sagde ...

Jeg elsker når du skriver noget personligt♥ Godt at vide hvem vores kageprinsesse er ♥ Omkring alder så er jeg fyldt 42 og det er altså lidt pyha når man føler sig som en på 22 he he Om lidt over en måned fylder husbonden 50 og det er han da ligeglad med! Elsker "løgkagen". Dine kager er alstå helt fantastiske. Og dine børn er bare så søde - nyd dem for de bliver store MEGET hurtigt. KNUS

Signe sagde ...

Kære Camilla
Tusinde tak - planlægning er nøglen, så er det faktisk rimeligt smertefrit. Den anden hemmelighed er en god fryser med god plads og når det s tilmed er vinter så har man jo et ekstra køleskab lige ved hånden.
Og jeg synes det er skønt at lave et sådant gæstebud og det er fedt, når bliver glade og imponerede.
Kageknus til dig

Signe sagde ...

Kære Tina
Tak - det er jeg glad for.
Alder er jo vigtigt og noget vi har forskellige indgange til.
De er nogle guldklumper. Min veninde havde sine blebørn med og det savner jeg ikke. Så på nogen punkter er det dejligt de bliver store. Man kan snakke med dem fx. Nogen gange trækker det nu lidt efter et barn nr. tre.
Kæmpeknus til dig
Signe